Nyhedsbrev

Få en gratis kalender - Julemærkehjemmene

Få spændende historier og information fra Julemærkehjemmene direkte i din mailboks.

Nej takJa tak

Nytryk Støttevarer Krea / DIY Julemærket 2023 Kogebøger  Gavebevis e-Julemærket
Historien Julemærket Bestyrelse Regnskaber Ambassadører Protektor
Giv en donation 1000 meter for 1000 børnBliv erhvervssponsor Bliv erhvervspartner Bliv strategisk partner
Mød børneneOpskrifter Se videoer Få vores nyhedsbrev
Pædagogisk tilgang Dagligdagen Samarbejde om barnet Børnenes udvikling
Kontakt Julemærkefonden Kontakt Julemærkehjemmene Find medarbejder Ledige stillinger Er du blevet ringet op? Presse
Ansøg om ophold Om hjemmene Børnenes udfordringer Informationsmøder
Støt nu

WICKEd og frEDERICIA MUSICALTEATER STØTTER JULEMÆRKEHJEMmene 

Nu kan du opleve en smuk musical om ensomhed og venskab – og samtidig støtte børn, der netop drømmer om at få en ven. Fredericia Musicalteater og AHA Creations dedikerer nemlig forpremieren på deres opsætning af den verdensberømte musical WICKED til børnene på Julemærkehjem.

Den verdensberømte musical WICKED handler om det at være anderledes, at turde stå ved sig selv, og den man er - og ikke mindst om vigtigheden af gode venner. Alt sammen noget, der også er i fokus i vores arbejde på Julemærkehjemmene. 


Fredericia Musicalteater sætter, i samarbejde med AHA Creations, den storslåede og verdensberømte Broadway-musical WICKED op i efteråret 2024. 

WICKED hylder det at være anderledes, at tro på sig selv og vigtigheden af gode venskaber. Og det taler direkte ind i Julemærkehjemmenes kerneopgave. Nemlig at lære børn, at de er værdifulde, præcis som de er, og at alle har noget at bidrage med til et fællesskab.

Forpremieren den 16. september er derfor dedikeret til Julemærkehjemmene og børnene. Det betyder, at for hver solgt billet til forpremieren går 100 kr. direkte til vores arbejde for at hjælpe børn, der mistrives. Det er vi meget glade og taknemmelig for! 

Du kan købe din billet her og sikre dig en oplevelse ud over det sædvanlige, samtidig med at du støtter børnene på Julemærkehjem. 


SAMMEN OM AT HJÆLPE BØRN I MISTRIVSEL

"WICKED har mere end 20 år bag sig på Broadway og er den anden mest sælgende musical på verdensplan - blandt andet fordi den taler ind i emner, vi alle kan relatere til, barn som voksen, og fordi temaer som ensomhed og mistrivsel altid vil være relevante. Derfor var det meget naturligt for os at gå i dialog med netop Julemærkehjemmene," fortæller teaterdirektør for Fredericia Musicalteater, Thomas Bay, om samarbejdet med Julemærkehjemmene og fortsætter:

"Hos Fredericia Musicalteater er vi stolte over at kunne støtte Julemærkehjemmenes vigtige arbejde, og at vi med formidling af kunst og kultur kan skabe opmærksomhed om ensomhed og mistrivsel hos børn og unge."

Samarbejdet med Fredericia Musicalteater er blandt andet kommet i stand takket være ambassadør for Julemærkehjemmene, Martin Palme Skriver. Han er kunstnerisk direktør hos AHA Creations, der bistår Fredericia Musicalteater med opsætningen af den verdensberømte musical. 

Martin Palme Skrivers hjerte har altid banket for Julemærkebørnene, og det har stor betydning for ham at kunne gøre en forskel for børnene gennem sit arbejde:

”Som ambassadør for Julemærkehjemmene gennem mange år betyder dette samarbejde utroligt meget for mig personligt. At kunne koble arbejdet med AHA Creations og WICKED så meningsfuldt sammen med en sag, som jeg brænder så meget for, er virkelig fantastisk. Jeg har selv erfaret, hvor overvældende det at føle sig udenfor kan være, og at kunne være en del af et projekt, der bringer håb og støtte, ikke kun til børn, men til publikum i alle aldre i lignende situationer, er en ære. Jeg håber, at forestillingen ikke blot vil underholde, men også være en kilde til forståelse og trøst for alle, der kæmper med de samme udfordringer. Og for den sags skyld enhver, der tvivler på sit værd og sin plads i fællesskabet," fortæller Martin.


bØRNENE FÅR ADGANG FØR ALLE ANDRE

Udover at donere 100 kr. pr. solgt billet til forpremieren, inviterer Fredericia Musicalteater også Julemærkebørn til forpremieren. De får dermed mulighed for at se forestillingen med Johanne Milland og Nanna Rossen i hovedrollerne, før alle andre. 

Direktør i Julemærkefonden, Søren Ravn Jensen, er meget glad og beæret over samarbejdet og Fredericia Musicalteaters og AHA Creations indsats for at støtte børnene:

"Det er en kæmpe oplevelse for børnene, at de kan se denne flotte musical. Samtidig er vi utrolig glade for, at holdet bag WICKED sætter fokus på, hvor svært det kan være for børn at føle sig anderledes eller stå uden for fællesskabet. Tusind tak til Fredericia Musicalteater og AHA Creations for at bruge WICKED som platform til at fortælle om Julemærkehjemmene. Vi arbejder netop med at lære børn, at de er gode nok, som de er, og at de alle har værdi for fællesskabet. En særlig tak til kunstnerisk direktør for AHA Creations og ambassadør for Julemærkehjemmene, Martin Palme Skriver, for at bane vejen for det gode samarbejde."


Din støtte gør en forskel

Vi styrker børnenes selvværd

Det er en vigtig del af børns udvikling at turde tro på sig selv og vide, at man er god nok, som man er. Når vi arbejder med børnenes selvværd og selvtillid, sætter vi fokus på store og små sejre i hverdagen.
Læs mere om selvværd.


Hjælp andre børn som Casper

Ophold på Julemærkehjem

Hjælp, der varer ved

Persondatapolitik og cookiesSalgs- og leveringsbetingelser

© 2024 JULEMÆRKEFONDEN — Designed by DAN®